Pernille Robdrup

Pernille Robdrup fandt en helt ny måde, at bruge sine mange kompetencer på. En måde som både giver en dyb mening for Pernille, og gør en kæmpe forskel for andre.

Hun siger: Min opgave som pengementor er at hjælpe mennesker, som har en form for ”pengesmerte” til at få sluppet den, så de får et lettere og gladere liv med deres penge og med sig selv.

Jeg synes ikke der er nogen større tilfredsstillelse end at mærke, at jeg kan facilitere en proces, hvor mine kunder får sluppet de smertefulde ting, hvor de får arbejdet med sig selv, og kommer ud på den anden side.

Det gør dem i stand til at tage et større lederskab for både pengene og for sig selv, og det ligger der en enorm frihed i for dem.

Før jeg blev pengementor, havde jeg egentlig aldrig rigtig forholdt mig til begrebet penge. Jeg har ikke taget det seriøst, eller været voksen i det. På den måde blev resultatet jo også temmelig tilfældigt…

Det var uigennemsigtigt for mig, jeg undgik mine penge og vidste faktisk godt, jeg levede med skyklapper på – og når jeg så endelig tjekkede mine konti, ventede der ofte den ret ubehagelige overraskelse: ”Nå! Ser min konto sådan ud i dag??!!”

Det var lidt som vinden blæser.

Det var også årsagen til uro og utryghed. Igennem mit eget pengementorforløb på uddannelsen, har jeg lært, at jeg faktisk ER i stand til at skabe tryghed i mit liv ved at have styr på pengene.

Det er i virkeligheden ret smart!

Det er jo DET. Trygheden i at vide, at det her har jeg faktisk indflydelse på. Jeg kan faktisk styre det. Det er en kæmpe tryghed for mig. Nu er det ikke bare min mand, der har styr på det. Nu har jeg også.

Fordi jeg håndterer mine penge meget mere bevidst, formår jeg også at skabe mere værdi i mit helt almindelige daglige liv for mig selv og min familie. Både fordi jeg er bevidst om mine penge, og fordi jeg har flyttet mig virkelig meget mentalt.

Pernille, der er uddannet pædagog, og har mange års erfaring med relationsarbejde i den socialpædagogiske verden, samt en psykoterapeutisk baggrund, var kommet til en skillevej:

Jeg vidste, at jeg ikke skulle arbejde som pædagog i gængs forstand længere, og var derfor på udkig efter en anden jobmulighed, men jeg anede jo ikke, hvad jeg havde at gøre godt med af penge i forhold til at uddanne mig og tænkte, at det må jeg jo få kigget på.

Så poppede Penge Mentor Uddannelsen op på Facebook, og jeg tænkte “OK, det er sgu smart.”

For mig har det været som 2 fluer med et smæk, fordi det kombinerer, at jeg kunne lære noget, som jeg havde brug for, samtidig med at det faktisk også kunne give mig en vej til et nyt virke.

Jeg fik hér chancen for at kombinere min erfaring og interesser for personlig udvikling med en konkret og ret unik niche, der gav mig god mening på SÅ mange niveauer.

Det var noget af en tillidssag at melde mig til uddannelsen, for jeg kendte jo ikke Birgitte på forhånd. Men jeg har følt mig tryg hele vejen igennem, og har fået alt hvad jeg kom for – og mere til. Fordelen ved PMU er, at det er så konkret. Der er et koncept, som man kan bruge med det samme. Det er ikke bare fluffy, og man skal ikke selv ud og skabe et koncept.

Nu kan jeg arbejde som selvstændig, og vide at jeg gør en kæmpe forskel for mine kunder. Jeg elsker virkelig selve processen og samtalerne – det er bare det mest fantastiske!

Jeg er glad for at have fundet en helt ny måde at bruge mine pædagogiske kompetencer på.

Det er det, der giver mening for mig i det her arbejde. Når jeg følger mine kunders rejse og forvandling… Jeg er meget ydmyg over, at jeg kan få lov at støtte dem i det, og samtidig ved jeg også, at det jeg gør, er utrolig værdifuldt.

Jeg havde nok ikke forestillet mig, at det at se på sine penge egentlig har så dybtgående muligheder for forandring. Hvor meget det egentlig kan sætte gang i.

Det kommer til at handle om livet i det helt store perspektiv. Det handler om livsværdi og lederskab. Det er derfor også hele omdrejningspunktet i min forretning og i mine budskaber:

Forhold dig til dine penge – Forhold dig til dig selv.

Det har været en øjenåbner for mig, hvor meget vi kan lukke op for ved at se på vores forhold til penge. Både hvor bredt det er – og hvor dybt det er.

Alle har jo et eller andet med de her penge. Min egen bevidsthed smitter, og folk synes det er mega interessant at høre om mine egne erkendelser om penge, også hos dem, jeg bare møder tilfældigt. Det synes jeg er overraskende.

De fleste ønsker sig jo en god økonomi, men det er bare ikke alle, der er villige til at gøre noget ved det. Det er vildt spændende at være med til at sætte lys på det i et større perspektiv og hjælpe dem, der er klar til at arbejde med sig selv og deres penge.

***

Du finder Pernilles hjemmeside HER og hendes Facebook side HER.