Pengetypen Den Pæne Pige

De sidste 2,5 år har jeg talt med flere hundrede kvinder om deres økonomi og deres forhold til penge.

De har fortalt mig om deres udfordringer med penge. Mange af dem, havde aldrig talt om det før. De var kede af det. Flove. Skamfulde. Frustrerede. Opgivende.

Vi har talt om deres barndom. Hvad de lærte af deres forældre om penge. Hvad de konkluderede om dem selv om penge og økonomi. Mange gange var det som at kaste lys på et totalt sammenfiltret garnnøgle.

Nu har jeg – som noget helt nyt – udviklet 10 pengetyper, hvor jeg samler essensen af mine erfaringer og min viden fra de hundredvis af samtaler. Pengehistorier handler nemlig om SÅ meget mere, end at vi synes, at dem der har mange penge er nogle usympatiske typer.

Vi arbejder med pengetyperne som et af redskaberne på Penge Mentor Uddannelsen, og tilbagemeldingen fra holdet er, at det er et virkelig godt redskab til at finde ind til kernen af problemerne. Derinde, hvor løsningerne også ligger.

Mød Den Pæne Pige

Jeg har lavet en video til dig, hvor jeg fortæller om pengetypen Den Pæne Pige. Det er en type, som jeg ofte støder på, og lige som de 9 andre typer, har hun sine helt egne udfordringer, historier, resultater og udviklingsvej.

For Den Pæne Pige er penge først og fremmest en kilde til ondt i maven.

Du er velkommen til at dele videoen, hvis du kender nogen som du tror, kan have glæde af at høre den.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *