Pengementorer

Her kan du læse portrætter af nogle af de certificerede pengementorer, samt finde deres kontakt oplysninger.

 

Susanne Bolander
Jeg er både revisor og pengementor. Vi er nok alle sammen hårde ved os selv indimellem, men jeg tænker altid, at der er en vej ud af det. Jeg går altid til det positivt. Som pengementor vender jeg det negative, og finder de ting, der fungerer. Det skaber en stor lettelse og glæde hos mine kunder. Fortsæt her.

 

Tina Vallø
Mine kunder sidder typisk fast i jobbet og livet. Egentlig vil de gerne noget andet, men de er handlingslammede fordi de ikke kan se, hvad de skal. Og de kan heller ikke overskue det rent økonomisk. Jeg hjælper dem med at finde vej i den økonomiske jungle og så kan de se, hvordan de kan få det til at hænge sammen og hvad der giver mening. Fortsæt her.

 

Mia Hemming Balint
Jeg brænder for at løfte kvinder op fra et sted, hvor de tror, at de er mindre kompetente end alle andre omkring dem. De kommer fra et sted, hvor der er rigtig meget skam, og det får jeg løftet ud af dem. Det kræver selvfølgelig en tyngde i sig selv, og det er den, jeg hjælper mine kunder til at opbygge.
Fortsæt her.

 

Britt Lyndgaard
Jeg er pengementor for enkeltpersoner og par omkring økonomi og alle de spørgsmål og svære følelser, som er relateret til det. Jeg hjælper mine kunder til ro i maven og til at få lagt en plan. Jeg har flere selvstændige kunder som jeg snakker prissætning med, og jeg holder også foredrag og workshops.
Fortsæt her.

 

Birgit Tyron
Mine kunder er soloselvstændige, og jeg lærer dem at tage ansvar for deres økonomi og deres indtjening samt forbruget. Det kan aflæses på bundlinjen. Jeg hjælper dem også med en grundlæggende regnskabsforståelse. Det er fint at have en bogholder, men jeg har jo en idé om, at man også selv skal forstå sin virksomheds økonomi i dybden. Fortsæt her.

 

Pernille Robdrup
Jeg hjælper mennesker, som har en form for ”pengesmerte” til at få sluppet den, så de får et lettere og gladere liv med deres penge og med sig selv. Jeg faciliterer en proces, hvor mine kunder får sluppet de smertefulde ting. Det gør dem i stand til at tage et større lederskab for både pengene og for sig selv, og det ligger der en enorm frihed i for dem. Fortsæt her.

 

Pernille Mejslov
Det er min mission som pengementor at ændre vores syn på penge & værdi. Jeg hjælper dig med at bevidstgøre og ændre dit pengemindset og din pengeadfærd, og jeg viser dig vejen, så det er dig, der styrer pengene og ikke omvendt. Jeg har både enkeltpersoner og par i forløb. Fortsæt her.

 

Siden bliver løbende opdateret med nye portrætter.