Luksus simple living

Wroooum, wrooooummmm! Her er Pernille Mejslov på vej til helikopter flyvetur.

Det er sådan noget Pernille gør.

Ikke fordi Pernille sidder på en stor pose penge. Næe, det er fordi, hun har taget nogle meget bevidste valg i sit liv.

Pernille har bosat sig på Færøerne, og da hun kom, havde hun kun sin kuffert og sin hund med sig. Og så havde hun en drøm. En drøm om, at skabe et liv på hendes betingelser i tråd med hendes værdier.

Pernille er et af de mennesker jeg kender, der er bedst til det.

Jeg kender hende ret godt, for hun er nemlig uddannet pengementor, så jeg har haft fornøjelsen af, at støtte hendes transformation. Hun prioriterede også at flyve ned fra Færøerne, hver gang vi mødtes på uddannelsen.

Andre kunne jo nok have stoppet sig selv af den afstand… men for Pernille var det spørgsmål om prioritering. Der var noget, hun bare ville. Den slags beslutsomhed skaber resultater.

Da jeg for 1 år siden sagde til hende, at vi får mere at det, vi allerede er, og at det derfor handler om at fokusere på det, vi gerne vil have mere af, og lade resten ligge – ja, så skal jeg da lige love for, at hun tog noter, og gik i gang med at leve det 100 % !!

I dag har Pernille skabt et luksus simple living liv, hvor der er plads til alt det, som betyder noget for hende: Stilhed, ro, natur, familie, venner, kunst, musik, hunden Bertha, vandring på fjeldet, badning hele året, nærvær og værdi.

Det betyder også, at hun har god tid til sine ting, arbejder der, hvor hun er aller bedst og god tid til at være Pernille.

Pernille styrer hele sit liv efter sine kerneværdier: Enkelhed, lethed, ro, frihed, meningsfuldhed og kvalitet. Selv når hun støvsuger, gør hun det ud fra sine værdier.

Pernille har 3 ben, som giver hende indtægt. Hun er kunstner/illustrator, hun er pengementor og hun arbejder på plejehjemmet.

De sidste måneder har det været hendes mål, at skrue op for kunsten og pengementor arbejdet og ned for plejehjemmet.

Hun har brugt pengementor uddannelsen til at blive bevidst om den VÆRDI hun leverer, og det betyder, at hun får flere og flere opgaver og støt og roligt har skruet op – uden at kunderne er forsvundet.

Tværtimod.

Hun sælger mere og mere. For hun har nemlig en legende tilgang til sit salg nu, og fordi hun forstår sin værdi, er der ingen skam omkring priserne. Kunderne elsker det hun laver.

Sidst hun gav et tilbud, hvor hun følte sig ude af komfort zonen, svarede kunden blot “Ja tak”.

Nu er hun kommet så langt, at hun næsten ikke behøver vagterne på plejehjemmet mere, fordi hun næsten kan leve af sin kunst og pengementor forretning. DET er stort!

Du kan se Pernilles kunst på hendes Facebook side.

Pernille har i dag skabt luksus simple living i sit liv, og det er en del af det budskab, hun brænder for at udbrede i sine foredrag og workshops som pengementor. Hun inspirerer andre til at træffe bevidste valg med deres penge, og fokusere på muligheder og værdi.

Og så er det da bare ret fedt, at blive booket til et foredrag af den slags, hvor man sender en faktura på et pænt beløb.

Pernilles historie illustrerer hvor mange muligheder der er med Penge Mentor Uddannelsen. Du behøver nemlig ikke at tage det store skridt og sige jobbet op for at være selvstændig, hvis det ikke passer til dig. Du kan sagtens beholde dit job, og så køre din forretning som pengementor op ved siden af, i dit eget tempo.

Du finder Pernilles hjemmeside pengerum.dk her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *