Jeg bruger pengene mere end en gang…

Hele vejen hen til kassen tænker jeg ”lad nu være”, ”jeg skal ikke købe det”, ”jeg har jo allerede 3 jakker i skabet”, ”jeg har brugt pengene en gang”, ”lad nu være”

… og så gør jeg det alligevel.

Hver måned bruger jeg mine penge mere end en gang, og jeg kan slet ikke stoppe mig selv. Jeg ved jo godt, at det er tåbeligt. Jeg har både et godt job, et ordentlig liv og alt ser fint ud på overfladen. Hvorfor kan jeg så ikke finde ud af at styre mine penge? Hvorfor er min konto tom hver eneste måned? Jeg er så flov over det, og jeg har aldrig fortalt det til nogen.

Sådan sagde Susan til mig. Hun var vred på sig selv. Hun var frustreret. Hun var ked af det. Og hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre.

Jeg vidste, at hun ligner tusindvis af andre kvinder. Jeg vidste, at hun hverken er dum eller uansvarlig. Jeg vidste, at der altid er en god grund til det, når penge er en udfordring, og at det aldrig bare handler om at tage sig sammen.

Jeg vidste også, at der er en løsning. Jeg har nemlig hjulpet hundredvis af kvinder som Susan med at få styr på deres forhold til penge, så der er penge nok til at leve det liv, de drømmer om.

Susan var SÅ flov over sit (over)forbrug. Hun var så flov, at hun ikke talte med nogen om det… og det er jo en klassiker: når vi skammer os, så gemmer vi os så ingen skal finde ud af, at den er helt gal med os.

Kender du også det?

Så kender du måske også til at gøre som Susan gjorde. Nemlig at skjule sine indkøb for manden. Hun havde ikke engang mulighed for at glæde sig ordentligt over sine køb, for det hele var en stor pinlig affære, og når hendes mand engang imellem kommenterede, at hende konto nu igen var tom omkring den 20., blev hun både rasende og ked af det.

For hun vidste jo godt, at den var gal.

Hun vidste bare ikke, hvad hun skulle gøre ved det.

Jeg ved, at det ikke hjælper bare at tage sig sammen. Hvis det var så nemt, så havde Susan selvfølgelig gjort det for længst. Det havde du også. Men rejsen mod at have styr på dine penge, og nok til at leve det liv du drømmer om, starter mellem dine ører.

Den starter med at du forstår, at det er dine tanker og overbevisninger om penge, der styrer dit pengeliv.

Samlingen af dine tanker og overbevisninger om penge er dit pengemindset, og den gode nyhed er, at når du forstår dit pengemindset og beslutter dig for at opgradere det, så kan du have mange flere penge på kontoen i løbet af få måneder. Det er første step i at skabe fundamentet for økonomisk frihed.

Når Susan kunne – så kan du også!

Men hvis du gør som Susan, har du brug for hjælp.

Det behøver jo ikke at være mig, der skal hjælpe dig, men mit bedste råd til dig er:

Få hjælp.

Få hjælp af én, som selv har gået vejen, og som kender til den situation, som du sidder i nu.

For helt ærligt – du gider sgu ikke løftede pegefingre, og du skal heller ikke finde dig i det.

Alle Kloge Åger, der altid bare har været fornuftige og haft styr på… ja, godt for dem, men det hjælper sgu ikke dig! Så luk klogebutikken, Åge!

Hvis du er klar til at tage styringen over dine penge, så du kan få penge nok til at leve drømmelivet, så hop med på mit webinar og lær hvordan.

I webinaret får du:

  • De 3 afgørende årsager til, at du ikke har penge nok til dine drømme, og hvordan du overvinder dem
  • Mit 5 trins koncept til at gå fra at mangle penge, og til at have alle dem, du har brug for, til at leve det liv, du drømmer om
  • De 4 ting, der adskiller dem, der altid har penge fra dem, der aldrig har det

Hør webinaret her: http://bit.ly/2xaZt8A

For din økonomiske frihed

Kh Birgitte

PS: Kan du ikke på de foreslåede tidspunkter, kan du høre genudsendelsen.

PPS: Webinaret er pakket med konkret indhold og viden. Hvis du så vil mere, kan du komme med på Pengeskolen, som jeg også fortæller kort om i webinaret. Kom med her: http://bit.ly/2xaZt8A

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *