Fra stofbleer til frihed

Dengang mine forældre var unge i 50’erne, valgte de et fag og så var det det, de var resten af livet.

Min Far talte altid om, hvor “svineheldig” han var, at han elskede sit fag som typograf på Berlingske Tidende.

Min Morfar drømte om at være snedker da han var ung i 20’erne, men hans far bestemte, at han skulle være skrædder, for folk ville skulle jo altid have tøj, så det var et fag med fremtid. (Godt så)

Det var dengang. Og det var også dengang, hvor langt de fleste kvinder arbejdede hjemme og var afhængige af manden.

Hold nu fast, hvor er der sket meget siden dengang!!! Og især de sidste 10 år hvor vi nærmest er rykket sammen i en global landsby pga internettet.

I dag kan du kvitte jobbet og skabe en meningsfuld karriere som selvstændig, hvor du arbejder hjemmefra i hyggetøj det meste af tiden.

Med en labtop og en telefon kan du nå dine kunder, og for mit eget vedkommende er det fantastisk, hvad den teknologi har betydet for min måde at leve på som succesfuld selvstændig. Jeg takker de nørder, der roede med computere i deres forældres garager – haha.

Heldigvis er det også sådan for de fleste kvinder, at vi har mange, mange flere muligheder end vores mødre og bedstemødre havde. Vi sidder ikke fast i maraton-gruekedel-vask af stofbleer for 4-5 unger med dårlig mave.

Så hvis du ikke er glad for det du laver – så kan du skifte spor! Du kan tage en ny uddannelse. Du kan hyre en coach eller mentor. Hvis du drømmer om at skabe en meningsfuld karriere som selvstændig, kan du gøre det.

70% af danskerne er ikke glade for deres job. De drømmer om noget andet.

Er du en af dem? Hvad stopper dig?

Hvis du er som 9 ud af 10, så vil jeg vædde på, at det er pengene, der stopper dig. Pengefrygt er den største klods om benet, og den mest belejlige undskyldning for ikke at gå efter dine drømme.

Men helt ærligt – TAK til de kvinder, der gik før os. Og TAK fordi VI ikke skal stå med den dér stofble vask.

Og pengefrygten? Den kan du altså slippe hvis du vil. Så er det heller ikke værre. Du kan sagtens opløse den.

Hvad er så muligt for dig?

Du skal selvfølgelig gøre noget andet, end du gør nu.

Vi har alle sammen et pengemindset (tanker og overbevisninger om penge) som er formet af vores opvækst, og dem vi voksede op sammen med. Det er derfor mange af os, går rundt med et pengemindset som er fokuseret på mangel, og som udspringer af efterkrigstiden, hvor der virkelig var mangel.

Dit pengemindset er helt afgørende for, hvad du tør og hvad du gør.

Du kan holde dig selv tilbage i årevis. Det gjorde jeg i 30 år. Sikke et spild af tid, talent og passion!

Eller du kan tænde lyset, gå ned i den kælder, smøge ærmerne op og gå i gang med oprydningen.

Som pengementor tager jeg mine kunder igennem 5 enkle steps til at overvinde pengefrygten, så du kan gøre dine penge til en ressource til at leve det liv du drømmer om, i stedet for at holde dig selv tilbage.

Det er ikke svært. Du skal bare vide hvordan. Når mine kunder kunne – så kan du også.

Jeg tror på dig!  🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *