Fra pengeblokeringer til fremtidig økonomisk frihed

Forestil dig denne her virkelighed:

Du vågner kl. 4.47 natten til onsdag, og kan ikke sove mere. Du mærker uro i kroppen og maven. Tankerne kører rundt. Du har gjort det igen.

Du har igen brugt alle dine penge, og kalenderen siger kun den 25. i måneden. Suk.

Du er gal på dig selv.

Du har et godt job (eller egen virksomhed), og tjener godt – alligevel lykkes det dig gang på gang, at få brugt dine penge på en måde, som giver dig dårlig samvittighed og ondt i maven.

Når du tænker tilbage, ved du godt, at det har været sådan i mange år. Hvis du så endda blev glad af at bruge pengene…

Men sådan er det ikke. De smuldrer bare mellem fingrene på dig.

Du ser ferien på den lækre hvide sandstrand forsvinde i disen sammen med billedet af dig med sol i ansigtet og en blid sommervind i håret.

Hvor føles det dog idiotisk at vide, at tusindvis af kroner forsvinder hver måned, så det er andre, der kommer på ferie for dine penge.

Forestil dig så denne her virkelighed:

Du sætter dig godt tilrette, med din yndlingsdrik i koppen. Du tænder computeren, og logger ind på din netbank med et lille smil om munden.

Det er den 26. i måneden, og du konstaterer med glæde, at der er plus på alle konti. Du sikrer dig, at den faste overførsel til budgetkontoen stemmer med de regninger, der bliver betalt via betalingsservice om få dage.

Du mærker en dyb ro og glæde indeni. Du er stolt af dig selv. Tænk, at penge og økonomi kan føles så let.

Du tænker over, hvad du skal bruge dit rådighedsbeløb til i næste måned. Du ved nemlig præcis, hvor mange penge der er sat af til at forkæle dig selv. Måske er det tid til at købe de lækre sko, du har kredset om et stykke tid?

Du ved også, at du skal til din søsters runde fødselsdag om 2 måneder, og at der er penge sat af til en fin gave. Du glæder dig til festen. Du har bestemt dig for, at genbruge den blå kjole du købte sidste år, og det føles dejligt at tage et bevidst valg.

Du ringer til din gode veninde. I har en lille klub sammen. En klub, hvor I hver måned sætter penge til side til en tur til en storby. Næste gang skal I til Rom – bare jer to, uden mænd og børn.

Det giver dig en vidunderlig følelse af frihed.

Hvordan ville det være?

Hvilket af de 2 scenarier, vil du egentlig helst se dig selv i?

Og hvor befinder du dig nu?

Hvis du allerede lever i scenarie nr. 2, behøver du ikke at læse videre. Så vil jeg bare sige tillykke med det flotte resultat! Godt gået.

Hvis du genkender dig selv i det første scenarie så er der gode nyheder: Du KAN lave fuldstændig om på det – hvis du vil.

Det kan være DIG, der sætter en prop i forbruget på bare 21 dage, så du hurtigst muligt kommer i gang med at opbygge en solid bankkonto i stedet for at sjatte pengene væk.

Når først du har sat en prop i forbruget, og ser pengene vokse på kontoen kan du gå til næste step, hvor du sætter dine penge til at arbejde for dig i seriøse investeringer, så du kan skabe økonomisk frihed med formue på den lange bane.

Sætter du bare 5.000 kr. til at arbejde for dig om måneden til 13% i afkast kan du skabe en formue på 1,2 million kr. på 10 år.

Om 20 år kan de være blevet til 5,4 millioner kr.

Sætter du 7.000 kr. på overarbejde om måneden efter samme model kan du have 1,7 million kr. om 10 år.

Om 20 år kan de være blevet til over 7,5 millioner kr.

Hvordan ville det egentlig være?

Du kan MEGET mere med dine penge, end du tror. Det er så nemt at lade dem smuldre mellem fingrene, men hvad vil du egentlig med dine penge? Det må aldrig være surt. Du skal ikke leve på en sten, for det er der da ingen, der kan holde ud.

Det kræver selvfølgelig, at du er klar til at gøre noget andet  end du plejer. Der kommer ikke nogen, og gør det for dig.

Du er nødt til at gøre op med dit gamle penge mindset og den måde, du bruger dine penge på. Det er nærmest umuligt at gøre alene, fordi vi ikke kan se vores egne blinde vinkler. Al forandring er meget nemmere, når vi får hjælp på vejen.

Hvis du overvejer at få min hjælp til at skabe fundamentet for din fremtidige økonomiske frihed, hvor du i første omgang sætter en prop i forbruget på under 21 dage, så du får mange flere penge i banken, så er du velkommen til at skrive til mig på info@birgitte-hansen.dk – så tager vi en dialog om, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *