Jane Køhlert

Jane Køhlert

Jeg hedder Jane Køhlert og er iblandt Danmarks første uddannede Pengementorer. Og jeg har ”gået vejen selv”, dvs som DIN mentor ved jeg virkelig hvad det vil sige at have ondt i økonomien, på trods af god løn. Inden i var jeg slet ikke tilfreds med min ”økonomiske tilstand” og jeg forstod ikke hvad der var på spil? Mine kunder, og dem har jeg haft en jævn strøm af (faktisk en hel del) har jeg kunnet hjælpe med, at nå de drømme, og de mål de satte.  

Det er fantastisk, at opleve når teori, mine egne oplevelser og min erfaring med professionelle samtaler (jeg har som socialrådgiver og coach afholdt mere end 14.000) bliver til en kraftfuld cocktail, der bringer kunderne synlige resultater. Jeg har en holistisk tankegang og min store passion er familier og børn, hvorfor jeg som det seneste har udviklet et forløb specifikt for mødre, det eneste, der findes i landet. Jeg vil glæde mig til at tale med DIG! 

Kamilla Gandrup

Jeg hedder Kamilla Gandrup og som pengementor er jeg gået vejen selv. Dvs. jeg ved hvordan det er at være fuld af skam og dårlig samvittighed over økonominen. Min økonomi sejlede og jeg kunne ikke finde ud af, at tage ansvar for den, der var aldrig penge nok.  

Gennem uddannelsen til pengementor har jeg lært, at tage ansvar og har brudt mine gamle mønstre og vaner, så jeg i dag har penge nok hver måned og jeg er tættere på økonomisk frihed end nogensinde.  

Jeg vil rigtig gerne hjælpe dig samme vej, så du kan slippe for dårlig samvittighed, skyld og skam i forbindelse med din økonomi. Og med min hjælp og meget enkle redskaber er du godt på vej. Jeg vil elske at se dig slippe nogle af de gamle historier og tage ansvaret tilbage og jeg er med dig hele vejen uden løftede pegefingre.

Louise Ender Palkinn

Gå imod det liv du virkelig drømmer om? Min mission er at hjælpe dig, så økonomi og penge ikke giver ondt i maven mere. Som Pengementor vil jeg være din wing-man, der støtter, udfordrer, hepper og fejrer succeserne sammen med dig. Sammen skaber vi et tillidsfuldt rum, hvor du føler dig tryg til at arbejde med de bagvedliggende årsager til, hvorfor du gør, som du gør.  

Udfordringerne handler sjældent om penge, men om den værdi vi tillægger penge. Hvis du vil arbejde med mig, skal du være klar til at smøge ærmerne op og sætte dig i førersædet i DIT liv. Hvis du synes det lyder spændende, så ring eller mail til mig –så kan vi tage en gratis afklarende snak, om vi to skal arbejde sammen. Jeg vil glæde mig til at høre fra dig. 

Pernille Mejslov

Jeg har en bred erfaring med formidling og personfølsomme samtaler og jeg har gået vejen selv. Fuld diskretion og tavshedspligt. Jeg har siden januar 2017 været bosiddende i Tórshavn på Færøerne for at udvikle mig et (arbejds)liv med god tid, nærvær og meningsfuldhed,- og give værdi videre til andre. Mine pengementorkunder har været fra Danmark, Færøerne og Norge.  

Som pengementor hjælper jeg med konkrete og enkle steps dig til at få plads til dén, du er, i din økonomi. Følelsen af at være “rigtig” og “på rette hylde” - også på dét område - er mantraer for mig og jeg tilbyder dig, der er committet, et kærligt, skarpt og fordomsfrit blik på Dig & penge.  

Jeg tilbyder individuelle, skræddersyede 1:1 sessioner over telefonen samt foredrag, workshops og personale- og medlemspleje.  

Pernille Robdrup

Et varmt lyttende hjerte, udfordrende refleksioner, lethed, humor og en fordomsfri, konstruktiv tilgang har været trædestenene på min Pengerejse. Her oplevede jeg, hvor megen transformation og personlig udvikling der er i at slippe skyld, skam og dårlig samvittighed - og med enkle redskaber og personligt lederskab bane vejen for et økonomisk bæredygtigt liv i stedet.

Det vil glæde mig, at lede dig den samme vej. Med min nede-på-jorden tilgang og mit kærlige helikopterblik guider og støtter jeg dig gennem et dybdegående forløb, hvor dine pengesmerter heales og dit nye økonomiske puslespil lægges, så det passer til dit liv, dine drømme og værdier. Vi løfter dit Penge-mindset og du slipper de begrænsende overbevisninger, der holder dig tilbage fra at skabe et trygt og godt Pengeliv.  

Det er en personlig og praktisk proces. Det er indsigt, action og implementering. Du går vejen - jeg er den støttende hånd i ryggen.  

Sofiarose Marianna Larsen

Jeg tilbyder 1:1 forløb til private, samt mindre virksomheder/iværksættere. Foredrag og workshops kan arrangeres. I mine forløb gør jeg brug af uddannelsen til pengementor og af mine personlige erfaringer og udfordringer med penge. Der udover har jeg følgende uddannelser i min værktøjskasse: 

Voksenpædagogisk underviser Professionsbachelor i Human Ernæring Proceskonsulent og Coach Numerolog  

Jeg har et holistisk livssyn og tror på, at de oplevelser du kommer ud for i et livsområde, påvirker andre livsområder, enten negativt eller positivt. I mine forløb er der en underliggende tone fra mine øvrige uddannelser. Jeg lytter bagom det du fortæller og har samtidig blikket rettet fremad mod løsninger, så du ved hjælp af samtalerne og de opgaver du bliver præsenteret for, kommer ind i en positiv spiral, der højner hele din tilværelse.  

Allround forløb, hvor mine øvrige uddannelser inddrages mere bevidst, kan arrangeres. Ønsker du en kort afklarende samtale, finder du mit mobilnummer på min Facebookside. Jeg glæder mig til, at hjælpe dig til flow i økonomien og livet. 

Hold 1

Fra ventre øverst: Jane Køhlert, Louise Nielsen, Louise Ender Palkinn og Sofiarose Marianna Larsen  

Fra venstre nederst: Susanne Dige Kær, Birgitte Hansen og Henriette Engelund Juhl  

Hold 2