Britt Lyndgaard

Jeg synes, det er fantastisk, at få lov at hjælpe folk med deres økonomi og alle følelserne omkring penge. Når manden i et par siger

”Jeg er blevet meget gladere!”

– så har jeg det sådan ”Ej, hvor er det bare fedt! Tænk at de bare skulle være hos mig 3 gange, og nu synes han, at de har fået et meget bedre parforhold. De har givet hinanden håndslag på nogle ting, og luften er taget ud af mange af de der trælse diskussioner. Det synes jeg er fantastisk.

Ordene kommer fra Britt Lyndgaard:

Jeg er pengementor for enkeltpersoner og par omkring økonomi og alle de spørgsmål og svære følelser, som er relateret til det. Jeg har jo både den enlige mor med 3 børn, parret der havde 7.000 kr. om måneden at leve for og akademikeren, der baksede med en stor gæld.

Det med at hjælpe dem til at få ro i maven og få lagt en plan, det synes jeg er meget tilfredsstillende. Jeg har også flere selvstændige kunder som jeg snakker prissætning med. Jeg  holder også foredrag og workshops.

Jeg har også udviklet et tilbud til virksomheder, hvor jeg gerne vil snakke med dem om besparelser og økonomisk råderum. Hvordan man kan skrue op for det på en måde, som ikke maser organisationen, og går på kompromis med kvaliteten, men hvor man faktisk også kan bruge det som en øvelse til at kigge ind i organisationen, og sige ok, nu er der mulighed for at udvikle noget her. Jeg kalder det:  Den gode besparelse.

Personligt, har jeg egentlig altid selv været god til at tjene penge i min karriere som leder, men jeg har manglet overblik. Jeg har tit følt mig rig i begyndelsen af måneden, og så har jeg simpelthen ikke kunne forstå, hvor de der penge, de blev af!

Puf! Væk!

Det har virkelig undret mig mange gange…

Jeg var ikke klar over, at der også var andre end mig, der havde de her udfordringer. Det er jo ikke sådan noget, man taler om. Det at finde ud af, at der faktisk er mange mennesker, der har det svært med deres økonomi, og nogle gange ligger vågne om natten og tænker ”hvordan skal det nu gå” – det har været en øjenåbner.

Jeg synes også, at der er mange kvinder, der gør sig mindre end de behøver. Og det synes jeg bare, er smadder ærgerligt!!!

Jeg valgte Penge Mentor Uddannelsen, fordi jeg blev nysgerrig på alt det her med penge, efter at jeg havde sagt mit lederjob op, for at gå hjemme med mine børn et år. Vi skar 28.000 kr. væk om måneden.

HVORDAN kunne det lade sig gøre?

På grund af et stort ubevidst forbrug! Det gav mig interesse for at dykke ned i alt det med penge!

Jeg valgte også uddannelsen, fordi det var en mulighed for at arbejde med personlig udvikling, og fordi jeg havde tillid til, at det var noget, der var nemt at gå ud og sælge bagefter.

Jeg synes, at jeg har mødt mange med coach uddannelser, som har svært ved at sælge deres hjælp, og der havde jeg bare lyst til noget andet.

Det kræver selvfølgelig stadig et stykke arbejde, men jeg tror bestemt på, at det er nemmere at gå ud og slå sig op som pengementor, end det er at slå sig op som en almindelig coach, fordi man har en profil.

Jeg synes, at vi har lært utrolig meget på uddannelsen, og fået rigtig god sparring undervejs.

Jeg føler mig virkelig godt klædt på til at tale med folk om deres forhold til penge, og jeg har godt nok mødt mange problemstillinger i de her sessioner – hold da op!!! Mange problemstillinger og mange historier, og det synes jeg, at jeg har lært rigtig meget af. Jeg føler mig rigtig godt rustet til at gå ud og tage det her ”job” på mig.”

***

Find Britt på Facebook HER.