Kvinder og penge

Mine kunder er kvinder – både dem på Penge Mentor Uddannelsen og dem jeg arbejder med i forløb. Jeg bliver tit spurgt, hvorfor det netop er kvinderne der søger hjælp.

Hvorfor er det kvinder, som får ondt i maven over netbank og tror, at de ikke kan finde ud af det med penge? Hvorfor tror så mange, at de er talblinde og nok helt håbløse?

Eller hvorfor føler så mange sig som en lille pige, der skal ind på inspektørens kontor og have skældud, når de skal i banken?

Jeg ved, at det hænger sammen med vores pengehistorier. Både vores private som vi har skabt i vores opvækst og liv, OG vores generationshistorier.

Det er jo ikke så længe siden, at kvinder fik deres egen økonomi og egne penge.

Jeg er 52 og bare i min mors ungdom i 50’erne var det ikke almindeligt at kvinder tjente deres egne penge, og hvis de gjorde var det som regel manden, der havde det sidste ord at skulle have sagt omkring familiens økonomi.

Går vi en generation tilbage til mine bedsteforældre, var de fleste kvinder helt afhængige af mænd når det kom til penge. Enten deres fædre, mænd, sønner eller andre i familien. En kvinde blev gift for at blive forsørget, og økonomien var mandens domæne. Det var en helt naturlig del af familie livet dengang.

Så dels er der altså vores historie med penge som kvinder – men der er også det, at de fleste af os slet ikke har lært, hvordan vi skal håndtere penge.

Som en af mine kunder sagde: I min familie blev det bare ikke forventet, at vi piger skulle vide noget om penge eller være gode til det. Det var drengene, der var det. Og hun er altså ikke fyldt 40 endnu, så den lader jeg lige stå et øjeblik…

Vi har heller ikke lært, at det er vores historier og overbevisninger, der styrer vores forhold til penge – af den simple grund, at vores forældre ikke selv vidste det, og derfor ikke kunne lære os det.

Hvis vi har lært om penge som børn, er det tit sket ud fra et efterkrigstids- og 70 spare mindset, som bare ikke giver mening for mange af os her i 2017, hvor de fleste af os lever med en velstand som var ret utænkelig for bare 40 år siden.

Man siger jo, at kvinder er mere i kontakt med deres følelser end mænd er, og der er tit rigtig mange følelser knyttet op på penge. Følelser som vrede, frygt, ked-af-det-hed, bekymringer, overvældelse og så videre.

Mange af mine kunder siger, at det eneste de havde lært om penge som barn var, at der aldrig var nok, og at penge var lig med problemer. Har man det sådan, så er penge og pengesager da det sidste man vil beskæftige sig med, for så kommer man jo i kontakt med alle de ubehagelige følelser.

Penge er på mange måder et tabu, og rigtig mange kvinder har stress og dårlig samvittighed når det kommer til penge.

Jeg vil bryde tabuet, og få mange flere kvinder til at steppe op i deres forhold til penge, fordi penge er – uanset om du kan li det eller ej – en vigtig del af livet, og de muligheder vi giver os selv for udfoldelse og frihed.

Vil du have mere inspiration? Så tilmeld dig nyhedsbrevet og få pengetype guiden 

Hvor står din pengetermostat?

Dine pengehistorier blev grundlagt i din tidlige barndom, hvor du så og hørte på, hvordan dine forældre talte om penge, og behandlede penge.

Din fortolkning af det du oplevede, blev til dit billede af, hvordan verden er skruet sammen rent pengemæssigt. Billedet er faktisk en slags software, der er installeret i dit system, og den software styrer den måde, du er med dine penge på.

Det svarer til at have en pengetermostat, der er indstillet på en bestemt temperatur. 

Når du rammer grænsen for, hvor meget du tror, du må have på kontoen, vil du ubevidst begynde at skaffe dig af med de ekstra penge for at blive i den velkendte komfortzone.

Vi arbejder med pengetermostaten på Penge Mentor Uddannelsen, fordi den er så grundlæggende for, hvad der sker med dine penge.

Hvis din termostat er indstillet på udluftning kan det altså koste dig mange penge, som kunne have været på din konto, eller brugt mere strategisk.

Din pengetermostat er også med dig, når du forhandler løn, eller sætter dine priser som selvstændig.

Der kan være mange forskellige grunde til, at din termostat slår til, for at bringe dig ned på velkendt niveau. Her kommer nogle klassikere:

  • Du har lært, at mennesker med mange penge er kolde, overfladiske og egoistiske, mens mennesker med færre penge er varme, hjertelige og har sunde fællesskaber.
  • Du tjener godt, men tror ikke, at du fortjener et liv med økonomisk stabilitet, hvor der er penge på kontoen. Du har svært ved at eje din succes.
  • Du har haft hårde økonomiske erfaringer tidligere i livet – måske mistet en masse penge – og har ubevidst konkluderet, at du ikke kan finde ud af det med penge.
  • I din familie var det mændende, der var gode til penge, og det blev ikke forventet, at pigerne skulle lære det.
  • Du har oplevet, at penge er lig kærlighed, og det mønster fortsætter du overfor dine børn.

Det gode ved at vide, at det sådan set bare er nogle historier, du har samlet op dengang du blev formet er, at de historier kan skrives om! Du behøver ikke, at fortsætte med at lade dem styre dig.

Hvad skal dine nye pengehistorier være? Hvad skal du begynde at fortælle dig selv, så du kan skrue op for pengetermostaten?

Vil du have mere inspiration? Så tilmeld dig nyhedsbrevet og få pengetype guiden.

 

 

De ringede fra DR 2

Jeg er blevet kontaktet af et produktionsselskab, som arbejder på et program om økonomisk frihed til DR2.

De ville høre, om jeg vil være med som eksperten, der hjælper 4-5 familier med at realisere en økonomisk frihed, hvor de kan tjekke ud af arbejdsmarkedet 10-15 år FØR pensionsalderen.

Vi gør stort set alle sammen det samme: Vi tager en uddannelse, får et job, stifter familie, køber en bil, køber en bolig, tjekker ind i en kollektiv forståelse af, hvad vi bruger vores penge på, går på arbejde hver dag indtil vi bliver pensioneret som 65-68 årige.

Er der ikke en anden vej, spurgte de.

Kan vi ikke leve livet anderledes, så vi ikke behøver at skulle arbejde alle de år?

Det er et rigtig interessant spørgsmål, så vi snakkede selvfølgelig videre.

Og så gik jeg i tænke boks…

Og så svarede jeg…

Nej tak, til at være med.

Jeg vil gerne fortælle dig hvorfor.

Jeg svarede nej tak til at være med, fordi jeg ikke tror på præmissen for eksperimentet, og derfor heller ikke kan stå inde for at levere et tilfredsstillende resultat.

Hvis du skal kunne pensionere dig selv allerede som 50 årig (og du ikke er født med en formue) og du regner med at blive mindst 80 år, så er der dybest set 2 muligheder:

1) Du skal tjene godt, og så skal du allerede som helt ung indrette dit liv, så du lever for halvdelen af din udbetalte løn. Resten af pengene skal du sætte i investeringer til 10-15% i årligt afkast hvert år. Hvis du starter som 20 årig, og du virkelig KUN lever af halvdelen af din løn, så er det muligt.

Men helt ærligt – er det realistisk? Hvor mange af os, har egentlig lyst til det? Har du? Jeg har ikke. Jeg kan slet ikke se idéen i, at spare en vis legemsdel ud af bukserne, for at kunne gøre noget 30 år senere. Det bliver alt for surt og begrænsende.

2) Du skal starte din egen virksomhed, og lære hvordan du tjener penge. Der er så bare det ved det, at hvis du vælger at leve af din passion (hvilket jeg STÆRKT anbefaler) så har du slet ikke lyst til at pensionere dig selv som 50 årig 🙂

Helt ærligt, så tror jeg faktisk heller ikke på, at tidlig pensionering er lykken. Det er da meget, meget sjovere at skabe et arbejdsliv på dine betingelser så du selv vælger hvor meget du vil arbejde, når du bliver ældre og faktisk slet ikke har lyst til at stoppe, fordi det du laver, er så sjovt.

Det er derfor jeg uddanner pengementorer, så du får mulighed for at skabe det arbejdsliv.

 

Interview: Bliv ven med dine penge

Jeg er blevet interviewet af Christina Hedegaard til Doula TV om at blive ven med sine penge.

Du kan se interviewet her, og hvis du har lyst til at finde din pengetype (som vi taler om i interviewet) kan du tage pengetypetesten her: http://bit.ly/2pmF485

Del endelig, så mange flere kan blive inspireret til at blive venner med deres penge 

Klik på billedet – så kommer du til interviewet.

Det er sgu da et godt liv

For nylig kiggede en klog kvinde mig i øjnene, og spurgte:

“Hvad er det vigtigste i dit arbejdsliv? Hvad er det, der virkelig driver dig?”

Er det friheden?

Er det at sove længe mandag kl. 7.13, fordi jeg kan? Er det at arbejde fra sengen torsdag kl. 5.57, fordi det passer mig? At holde helt fri onsdag og arbejde søndag? At bestemme alting selv og være fri for chefer, der puster mig i nakken med deres deadlines, krav om levering og forventninger til, at jeg sætter mit liv på hold, fordi koncernledelsen i Paris har andre planer med min tirsdag aften?

Er det pengene?

Eller er det pengene, der driver mig? At jeg nu tjener det dobbelte af, hvad jeg gjorde, da jeg var ansat? Og skruer op igen her i 2017, fordi jeg vil endnu bredere ud og hjælpe endnu flere kvinder til ro i maven, god samvittighed, mere frihed og flere penge?

Er det meningen?

Eller er det – og nu kommer vi til det – at have et arbejdsliv, der giver dyb mening, fordi jeg gør en forskel i andre menneskers liv, og får lov at være en inspiration med min egen historie og vej? Ville det være det samme, hvis jeg havde friheden og pengene, men levede et liv uden mening?

NEJ, DET VILLE DET DÆLME IKKE!

Jeg har været studerende eller ansat i 30 år, før jeg blev selvstændig for lidt over 2 år siden. Jeg har slæbt mig igennem arbejdsdage, der føltes som uger, fordi min sjæl kedede sig så meget, at jeg nogle gange sad og græd på toilettet. Helt stille så ham inde ved siden af ikke kunne høre det…

Jeg følte det, som om mit liv blev spildt. Et eller andet sted dybt inde vidste jeg godt, at jeg kunne så meget mere end at lave 200 fakturaer hver måned, og bruge min stress skadede hjerne på at holde styr på myriader af detaljer (hvilket var en kæmpe udfordring, der gjorde mig træt helt ind i knoglerne). Men jeg var nærmest begravet, og kunne slet ikke se vejen.

Vendepunktet kom, da jeg trak luft helt ned i storetåen og besluttede mig for, at jeg havde noget vigtigt at bidrage med. Noget som skulle ud. Selvom det føltes helt latterligt, at nogen skulle være interesseret i min historie som pæn pige med for lav løn, der brugte mere end jeg tjente og blev så besat af penge, at jeg mistede 20.000 kr. på et online casino.

Det er sgu da et godt liv

Jeg fatter næsten ikke, at det kun er lidt over 2 år siden, at jeg sad derude på toilettet og græd over meningsløsheden i mit liv.

Nu får jeg lov til at arbejde med kvinder som Anna. Hende skal du høre om, for det er en rigtig spændende historie, og jeg ved, at der er mange, der kan genkende sig selv i hendes historie.

Måske også dig?

Annas familie kommer fra beskedne kår. Det var kvinderne, der fik tingene til at hænge sammen, og de kæmpede en brav kamp for at få de få pengene til at strække. Mændene drak som regel pengene op.

I Annas barndom var pengene små, og hun vidst godt, at der var ting, hun slet ikke skulle spørge sin mor om. Det dér drag om munden, som mor fik, når der ikke var råd…

Anna lærte tidligt, at det er hårdt at tjene penge. Penge er en kamp. Og den pengehistorie har hun båret med sig.

Hun har ellers gjort det godt. Hun har en flot karriere, og tjener en rigtig god løn.

Der er bare det, at hun altid har overforbrugt og solgt skindet, før bjørnen er skudt. Jo flere penge hun tjener, jo værre føles det. Den dårlige samvittighed gør, at netbanken er et sted, hun helst ikke kommer… og når hun gør, rammes hun er flovhed og skam. Tænk at være en voksen kvinde i slutningen af 40’erne, og så ikke kunne håndtere sine penge ordentligt.

Hun tror, at hun “ikke er så god til det med penge.” At bruge penge er forbundet med skyld og skam, når det ikke er til fornuftige ting.

“Man er et værdigt menneske, når man klarer sig på et spartansk budget.” Sådan lyder en del af hendes historie.

Tænk engang, at få lov til at hjælpe sådan en kvinde. Det er sgu da et godt liv. Jeg føler mig dybt priviligeret!!!

Hvad med dig, kære læser? Kunne du tænke dig en  karriere som pengementor? Eller vil du have transformeret dit forhold til penge en gang for alle, så du kan skabe fundamentet for økonomisk frihed i dit eget liv?

Du kan læse om uddannelsen her.

 

Øjeblikket, der forandrede mit liv (så naiv var jeg…)

Jeg husker det, som var det igår. Det var en solrig søndag eftermiddag i september, og jeg sad i min stue med min bærbare ved spisebordet. Lyset flimrede igennem træpersiennerne, på den gyldne sprøde måde, som det gør, når sommeren er slut.

Det var dog ikke det kommende efterår, der havde min opmærksomhed. Nej, det var noget helt andet. Jeg sad nemlig midt i et meget spændende roulette spil på et online casino. Der havde jeg været meget de sidste 3 måneder. Opslugt af at følge systemet og vinde alle de dejlige penge, som systemet lovede kunne blive mine.

Jeg var nærmest besat af tanken om at tjene penge uden af arbejde!

Og lige nu – denne her eftermiddag i september – var jeg tættere på end nogensinde. Jeg skulle bare lige have kuglen til at lande på sort, så ville mit tab være ændret til en gevinst på 30.000 kr., og jeg ville kunne trække pengene ud af spilkontoen og ind på min bankkonto.

Jeg trak vejret dybt. Lukkede øjnene et øjeblik. Det var knald eller fald. Hvis ikke det blev sort, var mine penge væk, og hvis jeg stoppede nu, var de også væk.

Adrenalinen kørte rundt i kroppen. Jeg trykkede på knappen. Kuglen piskede rundt i roulette hjulet. Og landede på…

Det var som om alt mit blod samlede sig til en hård kugle, der ramte mig lige i maven. Det sortnede for mine øjne. Jeg havde tabt. Jeg havde tabt 20.000 kr. i min iver efter at tjene penge uden at arbejde. Penge som jeg slet ikke havde, og som var trukket på kassekreditten.

Chokket var massivt. Jeg blev overvældet af skam, skyldfølelse, flovhed, vrede og en dyb, dyb frustration. Jeg græd og følte mig som verdens værste mor.

Hvilken slags rollemodel var jeg for min søn?

Jeg græd og følte mig som verdens mest naive fjols.

Hvorfor var jeg dog faldet for den platte fælde på nettet?

Det øjeblik forandrede mit liv

Det var i det øjeblik, at min mission blev født. Jeg ville forandre mit forhold til penge.

Da jeg havde sundet mig – og lukket min spilkonto for altid – begyndte jeg at stille mig selv nogle skarpe spørgsmål:

  • Hvad var det i mig, der troede, at den eneste måde at få mange penge ind i mig liv var, at spille mig til dem?
  • Hvorfor troede jeg slet ikke på, at jeg var dygtig nok som jeg var, til at tjene og beholde mange flere penge?
  • Hvad var det dog for et forskuet forhold jeg havde til penge og mit eget værd?

Det blev begyndelsen på en lang rejse. En rejse, hvor jeg har vendt hver en sten og kigget på det rod af klamme kryb, der lå nedenunder.

En rejse, hvor jeg har været villig til at se nogle barske ting i øjnene om mig selv, mit selvværd (eller mangel på samme) og mit forhold til penge.

Jo mere jeg gravede mig ned i det, jo mere spændende blev det. Jeg blev klar over, at ALT hvad der handlede om penge, kunne føres tilbage til mine pengehistorier, men pengetype og mit pengemindset. Jeg forandrede det hele, og i dag ser mit pengeliv helt anderledes ud. Jeg lever godt at min passion, tjener meget mere end da jeg gik på arbejde, bestemmer alting selv og har masser af tid til mig.

Da jeg begyndt at hjælpe andre som pengementor, kunne jeg se, at vi alle sammen har pengehistorier, der styrer vores forhold til penge.

Penge er et af de helt store tabuer i vores liv. Tit større end sex.

Jeg fandt ud af, at der altid er en god grund til det, når penge og økonomi er en udfordring, og at det aldrig handler om, at vi bare skal tage os sammen. 

Siden da har jeg hørt hundredvis af pengehistorier…

* Bedstefaderen, der hængte sig i laden, fordi han ikke kunne bære skammen over at gå fallit med gården, som havde været i familiens eje i 350 år. Generationer senere klæber der stadig en grå masse af skyld og skam til alt hvad der hedder penge for hans barnebarn, som nu er en voksen kvinde.

* Kvinden, der voksede op i familien, hvor far drak alle pengene op. Hendes første erindring om penge er, at hun fik 25 øre, som hun brugte hos slagteren til en skive leverpostej, fordi hun så gerne ville hjælpe sin mor. Mor blev skamfuld og tænkte mest på hvad slagteren mon tænkte, og den lille pige blev forvirret over mors mixede signaler. Som voksen kan hun ikke holde på pengene, selvom hun tjener rigtig godt.

* Matematiklæreren, som sagde til den lille pige, at det med regning nok ikke var noget hun skulle satse på, for det kunne hun da ikke finde ud af. Som voksen har kvinden enormt svært ved at forhold sig til regnskabet i sin virksomhed, og kan slet ikke finde ud af at sætte sin pris, fordi hun stadig er en alt for pæn pige.

* Den selvstændige som har lært, at hårdt arbejde giver anerkendelse, og som derfor pisker rundt i 60-70 timer om ugen. Hendes priser er for lave, hun tager kunder ind som dræner hende og hun skriver ikke alle timerne på i frygt for, at kunderne skal blive sure.

Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker mit arbejde. Jeg elsker, at finde ind til kernen i historien fordi jeg ved, at det også er der, løsningen bor.

Når pengehistorien er trevlet op, bliver det ret let at få tilsat nogle lavpraktiske redskaber til at styre pengene. For de selvstændige bliver det let at sætte priserne op, sige nej til de besværlige kunder og træde i karakter som prof forretningskvinde.

Det er vildt, så stor en forskel det gør, og jeg synes, at det er verdens bedste arbejde. Ja, faktisk er det så spændende, at det slet ikke føles som arbejde.

Hvis du også kunne tænke dig verdens bedste arbejde som pengementor – eller du vil skabe fundamentet for økonomisk frihed for dig selv – så skal du tjekke Penge Mentor Uddannelsen. Uddannelsen er både for dig, der vil bruge den i dit eget liv og dig, der vil bruge den til at hjælpe andre.

De rige svin

“De fattige er sgu så sure”

Fritz & Poul, Rytteriet

Kender du Fritz & Poul fra Rytteriet? De to som tilsyneladende ikke laver andet end at drikke champagne, knalde deres alt for unge aupair piger og sige ting som “de fattige er sgu så sure” og “hvorfor køber de fattige ikke bare en båd?”

Humor er selvfølgelig smag og behag, men personligt synes jeg, at de er hylende morsomme. De er så karikerede, at de får mig til at grine af mig selv, og mine egne fordomme om, hvordan mennesker med mange penge er.

Dem der… du ved… De Rige Svin.

En af de virkelig effektive metoder til at holde pengene ude af livet er, at være bange for at blive som De Rige Svin. Det kan du gøre på 2 måder: Enten kan du holde dig selv fast i for lille en indtjening, eller du kan brænde dine penge af hurtigere end kalenderen når at ramme den 19.

Jeg har talt med flere hundrede kvinder om deres pengehistorier. Vi har talt om, hvad de så deres forældre gøre med penge. Hvad de hørte de voksne sige om penge, og hvordan hele stemningen omkring penge var.

Som en af kvinderne fortalte mig: “Der hvor jeg kommer fra, der synes vi, at mennesker med mange penge er kolde og egoistiske, mens os med få – eller færre – penge har sunde værdier og varme fællesskaber.”

Hvad tror du, den overbevisning betyder for hendes økonomi? Genkender du den sang fra dit eget liv? (Længere ned giver jeg dit et nyt perspektiv, som kan transformere den overbevisning på et øjeblik, og dermed åbne vejen for økonomisk frihed).

Pengetyperne

Den historie om, at du holder pengene ude af dit liv, hvis du synes at folk med mange penge er nogle rige svin, kender du sikkert godt. Den går igen i alle de amerikanske bøger jeg har læst om penge og rigdom.

Jeg mener, at historien er meget mere nuanceret. Det kan jeg se ud fra de hundrede vis af danske kvinder som jeg har talt med.

Derfor har jeg opstillet 10 pengetyper ud fra en dansk kontekst. 10 pengetyper, som viser de pengehistorier, der styrer danske kvinder, og hvordan hver type har en udviklingsvej imod økonomisk frihed.

Så hvilken pengetype er du mon? Hvordan ser din udviklingsvej mod økonomisk frihed ud?

Det kan du finde ud af, ved at få Pengetype guiden her

Tilbage til De Rige Svin

Jeg lovede dig et nyt perspektiv på De Rige Svin. Det kommer her.

I Danmark er det sådan, at de bredeste skuldre bærer mest. Hvis du tjente mere end 467.300 kr. (før skat) i 2016, så betaler du topskat. Det betyder også, at du er blandt de 10% af den danske befolkning, som tjener mest.

Men ved du, hvad det også betyder?

Det betyder, at du er med til at finansiere ca. 30% af hele velfærdsstaten!

Altså; de 10% som tjener mest betaler 30% af alle skatter og afgifter.

Så er DU med til, at give et stort og værdifuldt bidrag til vores sundhedsvæsen, ældrepleje, skoler, forsvar og alt det andet, vi sammen betaler for os selv og hinanden. Du er med til at række en hjælpende hånd til dem, der har det svært. Du er med til at uddanne vores børn og unge til at tage over.

Jeg ved ikke med dig – men det vil jeg gerne!

Jeg har ingen planer om skattely. Tværtimod betaler med med GLÆDE og STOLTHED tilbage til det land, som jeg elsker så højt, og det samfund, som har givet mig SÅ mange muligheder, som var helt utænkelige bare i min mors ungdom i 50’erne.

Er det at være et rigt svin?

Det eneste problem du skal løse

Kender du det her:

* Du har fået en forfremmelse eller lønstigning, som du er virkelig glad over. Du traller og smiler på vejen hjem. Men om aftenen kommer du op og skændes med din mand.

* Du har taget tyren ved hornene og set i øjnene, hvad du bruger dine penge på. Du tjekker ind på netbank mindst 2 gange om ugen, og dit overforbrug er blevet tøjlet. Du er virkelig stolt, og nu er der også flere penge på kontoen. Men så mister du grebet lidt… ryger lidt af sporet… begynder at bruge for meget igen, og måske også mere end du gjorde før.

* Du har investeret i uddannelse eller udvikling af dig selv eller din virksomhed. Du er klar – helt ude på kanten af stolen med spidset blyant. Fyldt med de bedste intentioner og et åbent sind for alt det nye. NU skal det være. Nogle måneder senere konstaterer du, at du ikke har implementeret det du har lært, og resultaterne udebliver.

Du startede med at være så glad. Men så fik du spændt ben for dig selv, og nu er du dælme ikke glad mere. Øv.

Hvad er det, der sker?

Jeg har brugt mange år på at prøve at regne ud, hvorfor mit liv gik i sådan nogle bølger. Hvorfor gik det galt, når det nu lige gik så godt?

Det var først da jeg lærte om det eneste problem, som vi behøver at løse, at jeg kunne forbinde punkterne og forstå hvorfor. Løsningen blev serveret af Gay Hendricks:

“Jeg har en begrænset tolerance for at have det godt. Når jeg rammer min øvre begrænsning, begynder jeg at fabrikere tanker, som får mig til at føle mig skidt tilpas. Den øvre begrænsning er et loft, jeg selv har skabt.

Men det handler ikke kun om tanker. Problemet er større end som så: Det ser ud til, at jeg har en begrænset tolerance for at mit liv generelt går godt.

Når jeg rammer min øvre begrænsning gør jeg noget, der stopper den positive udvikling i mit liv. Jeg kommer fx i et skænderi med min ex kone, jeg mister penge eller gør noget andet, der bringer mig ned under min grænse for, hvor godt jeg synes jeg må have det.”  (The Big Leap – frit oversat)

Så det problem du skal løse, er de øvre begrænsninger du selv skaber.

Penge Mentor Uddannelsen arbejder vi netop med selvsabotage og øvre begrænsninger. Økonomi er et af de helt store områder, hvor vi spænder ben for os selv, kludrer i det og får ødelagt tingene, fordi vi rammer vores loft for, hvad vi tror, vi fortjener.

Det lærte vi altså ikke på Roholmsskolen i Albertslund…

Det betyder, at når jeg UDVIDER min kapacitet for at have det godt – og mærke glæden indeni uden nogen særlig grund – så er jeg også igang med at forbedre hele mit liv og min økonomi. Så begynder “problemer” at løse sig af sig selv. Jeg tager mere ansvar, fordi det er selvkærligt. Jeg bliver gode venner med mine penge, så de gerne vil blive hos mig, istedet for at flytte ud på andres konti.

Jeg har nørdet med det her område i 4-5 år nu, og jeg ved, at det virker. Jeg ser det i mit eget liv. Jo mere jeg udvider min kapacitet for at have det godt, jo lettere bliver mit liv på alle planer, og jo flere penge er der i mit liv. Det er en lov. Heldigvis virker den også for mine kunder 😉

Men det lærte vi altså ikke på Roholmsskolen i Albertslund! Jeg lærte det heller ikke på HF. Heller ikke på universitetet. Jeg kan ikke læse om det i avisen. De taler aldrig om det i TV.

Måske har du heller aldrig har lært det…

Kan du godt have det GODT det meste af tiden? Uden at have spist eller drukket noget?

Ja, det kan du godt. Hvis du vælger det. Det, du fokuserer på vokser, og det eneste du virkelig kan styre her i livet, er dit fokus og dine tanker.

Så hvad fokuserer du på i dag? Og de andre dage? Er det tid til at udvide din kapacitet for at have det godt, og dermed også hæve loftet for, hvad du tror du fortjener, og hvor mange penge du tillader i dit liv?

Du kan skrue op for glæden lige nu.

Vil du have mere inspiration? Så tilmeld dig nyhedsbrevet og få pengetype guiden + 4 genveje til et liv med økonomisk frihed HER.

 

 

Lever du i din genizone?

Den 30. november 2014 sagde jeg farvel til mit job som regnskabsmedarbejder for at være selvstændig pengementor.

I min afskedstale talte jeg om, at jeg tror på, at vi skaber vores liv selv. Når det nu er sådan, hvad er det så, jeg virkelig gerne vil have?

Jeg ville virkelig gerne have et arbejdsliv (og liv) på mine betingelser.

Et arbejdsliv, hvor jeg tjener godt på at gøre en forskel i andre menneskers liv og økonomi. Hvor jeg kan bruge mig selv, og det som jeg er bedst til.

Og ikke mindst: et arbejdsliv der er designet omkring til mit store behov for ro, stilhed og tid alene.

Og sådan blev det.

Det fik mig til at tænke på, at jeg endelig – efter mange års tilløb – er landet i min genizone.

De 4 kompetencezoner

I verdens bedste bog The Big Leap (hvis du kun læser 1 bog næste år – så læs den!) opstiller Gay Hendricks 4 kompetencezoner, som vi kan bevæge os rundt imellem.

Den første zone handler om inkompetence. Det er de ting, du ikke kan finde ud af, og som du heller ikke har et ønske om at lære. For mig kunne det fx være, hvis jeg skulle møde som mekaniker på et autoværksted på mandag. Jeg aner absolut intet om bil mekanikeri, og det ville hurtigt vise sig at være en total katastrofe. Så det gør jeg ikke.

I den anden zone har jeg kompetencerne til at udføre opgaven, men alle andre kunne gøre det lige så godt som mig. Det kunne fx være et job som rengøringsmedarbejder. Her kunne jeg tjene penge – ikke så mange – men jeg ville ikke være specielt glad.

I den tredje zone – excellence zonen – er jeg til gengæld rigtig god. Den zone var jeg i hver dag på mit gamle arbejde. Jeg var dygtig til mine opgaver, chefer og kollegaer stolede på at jeg leverede, jeg tjente penge, jeg gjorde som det blev forventet, og i mit eget lille hjørne, var jeg lidt af en ekspert.

Jeg kendte finurlighederne i økonomisystemet, og vidste hvor det skulle kildes for at få de rigtige tal ud. Alt så faktisk rigtig fint ud på overfladen. Men indeni mig var der noget helt galt. Jeg var nemlig slet ikke glad.

Det var først, da jeg turde træde ind i rollen som pengementor for andre, at jeg kom ind i min genizone. I genizonen føles arbejdet let – ja, faktisk kan det føles så let, at det føles som snyd, at tjene penge på den måde. Derfor annullerer de fleste den mulighed. Den passer simpelthen ikke ind i vores verdensbillede.

Det der også er med genizonen er, at det er her de mange penge ligger. Når du arbejder ud fra din genizone, bliver du helt unik og ingen kan kopiere dig. Det er her, du for alvor kan hjælpe andre og skabe værdi, som mange gerne vil betale for.